Selvom vi kun har været officielt i luften lidt over en måned, er der store ting i vente i nær fremtid. Disse dage arbejdes der nemlig ihærdigt på at implementere et nyt udseende i Tasks. Det nuværende design har faktisk kun fået ros, så det er ikke på baggrund af negativ brugerfeedback at designet udskiftes. Tværtimod. Begrundelsen for dette tidlige redesign er derimod bedst muligt at kunne understøtte fremtidige krav til udvidelser af funktionalitet og virkemåde, samt endnu bedre brugervenlighed og performance.
Det nye design bliver faneblads-baseret, mere roligt i sit udtryk (rent visuelt og for øjnene), skalerbart/elastisk (bruger hele skærmbredden), knapt så gnidret, mere læsevenligt og generelt endnu mere brugervenligt og anvendeligt. Samtidigt med det nye look, vil nogle sider i applikationen få et funktionelt redesign. Det gælder bl.a. visning af kunder og projekter, som bliver langt mere anvendelige end i dag, hvor de pågældende sider stort set består af en aktivitetslog – som altså ikke altid er direkte anvendelig.
Her ses et udsnit af designet, som bl.a. illustrerer den nye navigationsform.

Hold øje med bloggen den kommende tid, hvor flere af nyhederne vil blive præsenteret.
Der er én kommentar til dette indlæg
Redesign af Tasks | uffefey.dk
02. maj 2009 kl. 16:41
[...] på Tasks’ blog har jeg netop offentliggjort at jeg arbejder på at give applikationen et helt nyt udseende. Det virker måske lidt underligt at gøre det så hurtigt efter launch, men det nuværende design [...]